Enhjørningen Rosalie

kr.39,00

Hækleopskrift på Enhjørningen Rosalie fra strikle.dk

Hækleopskriften består af to individuelle hækleopskrifter på henholdsvis Enhjørningen Rosalie og tilhørende ballerinasæt bestående af kjole, balletsko og hårbånd.

Rosalie er en fin enhjørning, der måler ca. 30 cm i højden, og som glimter fint, da hun er hæklet med en alpacatråd og en glimmertråd sammen. Rosalies manke og hale kan tages af og på ved hjælp af trykknapper, så håret kan udskiftes, og man kan lave en masse forskellige udgaver i forskellige farver. Trykknapperne giver plads til fri leg og kreativitet. Ballerinasættet passer til Rosalie og kan tages af og på.

Hækleopskriften er lavet med gode forklaringer samt billeder, så alle kan være med. Ønsker man en enklere udgave, kan dette nemt laves. Man kan evt. undlade glimmertråd og sy delene fast i stedet for at bruge trykknapper.

Materialeliste til Rosalie:

§ 50 g alpacagarn i farven hvid
§ 12 g alpacagarn i farven lyserød
§ Glimmertråd i sølv og pink (kan undlades)
§ Hæklenål str. 2,5 eller anden størrelse, som passer til det valgte garn
§ Et par sikkerhedsøjne, 10 mm
§ 2-3 par trykknapper, 7mm i gennemsigtig plast (kan undlades)
§ Sytråd
§ Fyld
§ Nål
§ Saks

Yderligere skal bruges følgende til ballerinasættet:

§ Ca. 20 g alpacagarn i farven lyserød
§ 1 par trykknapper, 7mm i gennemsigtig plast, hægte, knap el.lign.

Det anbefales at hækle påklædningsdyr og tøj i garn af samme tykkelse for at være sikker på, at dyret kan passe sit tøj.
Garnforbruget er vejledende!

DIGITAL LEVERING: Efter gennemført køb modtager du straks en e-mail med kvittering og et link til download af hækleopskriften som udskriftsvenlig PDF-fil. Bemærk at der er en downloadbegrænsning, og sørg derfor at gemme PDF-filen lokalt på din computer eller smartphone, når du har hentet den. Downloadlinket udløber efter 3 måneder.